Om Spuur

Mit navn er Eline Spuur Frederiksen og jeg har en bachelor i fysioterapi fra PH Metropol fra 2017, men allerede lang tid før min start på studiet interesserede jeg mig for krop, bevægelse og aktivitet. 

Siden 2011 har jeg arbejdet i et kombineret træningscenter og fysioterapi klinik hvor jeg har haft funktion som både holdinstruktør, ansvar for programlægning og senest fysioterapeut efter endt uddannelse. 

Igennem mit virke som fysioterapeut på privat klinik har jeg stiftet bekendtskab med en bred vifte af patienter med varierende diagnoser og udfordringer. Jeg har løbende kunnet fokusere mine interesseområder og har specialiseret mig indenfor det muskuloskeletale område. Dette har udmundet i mit arbejde primært omhandler behandling af patienter med ryg, nakke, skulder, knæ, bækken/hofte/lyske og albue problemer. 

Spuur Fysioterapi
Spuur Fysioterapi behandling

Jeg er eksamineret muskuloskeletal fysioterapeut – som er en evidensbaseret videreuddannelse indenfor fysioterapi der fokuserer på diagnosticering og behandling af problemer i bevægeapparatet. 

Igennem dette uddannelsesforløb har jeg derfor fordybet mig meget i både undersøgelse, smertemekanismer, behandling, og patientforståelse. Derudover er jeg i øjeblikket ved at tage kursusrækken inden for sportsfysioterapi med henblik på at blive eksamineret idrætsfysioterapeut.

Jeg har en særlig interesse for patienter der er gravide eller med efterfødsels-relaterede gener, og har også yderligere dygtiggjort mig på dette område i form af efteruddannelse særligt fokuseret på denne målgruppe. Denne interesse har ført til at jeg gennem de sidste år har  varetaget behandlingen af netop disse patienter på min tidligere arbejdsplads og har været ansvarlig for etablering af klinikkens efterfødsels-indsatser.

Spuur Fysioterapi behandling

Efteruddannelse

Billeddiagnostik, hofte/lyske, ryg, knæ, fod/ankel, skulder , førstehjælp & akutte skader , antidoping/ernæring, albue/hånd, tape , styrke/kredsløbstræning

Ved dansk selskab for sportsfysioterapi, 2021-2022

Kursus i bækken samt arvæv med udgangspunkt i kvindens underliv, graviditet og postpartum problemstillinger

Ved Jens Gram- Ostepat D.O.M.R.O,  Aarhus Osteopati 2022

Exam. Mpt.
Ved dansk selskab for muskuloskeletal fysioterapi 2017-2020

Funktionel træning med fokus på rectus diastase og bækkenbund
Ved Elin Solheim 2020

Support your floor+ the center method for diastasis recovery
Ved the Center for Women’s Fitness (Carolyne Anthony) 2019

GLA:D ryg 
Ved SDU 2019

Akupunktur
Ved IMS Gunn 2019

Dans med parkinson i ballroom fitness
Ved parkinsonforeningen 2018

Kinesio tape- del 1
Kinesiotaping association international 2015

Ved siden af mit arbejde på klinikken på Østbanegade er jeg desuden tilknyttet Cramers studie og Powerhouse hvor jeg varetager både individuel og holdtræning.