Om Spuur
Mit navn er Eline Spuur Frederiksen og jeg har en bachelor i fysioterapi fra PH Metropol fra 2017, men allerede lang tid før min start på studiet interesserede jeg mig for krop, bevægelse og aktivitet.
Siden 2011 har jeg arbejdet i et kombineret træningscenter og fysioterapi klinik hvor jeg har haft funktion som både holdinstruktør, ansvar for programlægning og senest fysioterapeut efter endt uddannelse.
Igennem mit virke som fysioterapeut på privat klinik har jeg stiftet bekendtskab med en bred vifte af patienter med varierende diagnoser og udfordringer. Særligt gravide og problematikker efter fødslen har været et fokus i min praksis, da jeg var den ansvarlige for alle behandlinger og hold for denne målgruppe. Derfor har jeg mange års erfaring med behandling af netop dette.
Jeg har desuden løbende kunnet fokusere på mine andre interesseområder og har specialiseret mig indenfor muskuloskeletal fysioterapi. Dette har udmundet i mit arbejde har omhandlet behandling af patienter med ryg, nakke, skulder, knæ, bækken/hofte/lyske og albue problemer.
Jeg er eksamineret muskuloskeletal fysioterapeut – som er en evidensbaseret videreuddannelse indenfor fysioterapi der fokuserer på diagnosticering og behandling af problemer i bevægeapparatet.
Igennem dette uddannelsesforløb har jeg derfor fordybet mig meget i både undersøgelse, smertemekanismer, behandling, og patientforståelse. Derudover er jeg i øjeblikket ved at tage kursusrækken inden for sportsfysioterapi med henblik på at blive eksamineret idrætsfysioterapeut.
Jeg har en særlig interesse for patienter der er gravide eller med efterfødsels-relaterede gener, og har også yderligere dygtiggjort mig på dette område i form af efteruddannelse særligt fokuseret på denne målgruppe. Denne interesse har ført til at jeg gennem de sidste år har varetaget behandlingen af netop disse patienter på min tidligere arbejdsplads og har været ansvarlig for etablering af klinikkens efterfødsels-indsatser.
Efteruddannelse
Billeddiagnostik, hofte/lyske, ryg, knæ, fod/ankel, skulder , førstehjælp & akutte skader , antidoping/ernæring, albue/hånd, tape , styrke/kredsløbstræning
Ved dansk selskab for sportsfysioterapi, 2021-2022
Kursus i bækken samt arvæv med udgangspunkt i kvindens underliv, graviditet og postpartum problemstillinger
Ved Jens Gram- Ostepat D.O.M.R.O, Aarhus Osteopati 2022
Exam. Mpt.
Ved dansk selskab for muskuloskeletal fysioterapi 2017-2020
Funktionel træning med fokus på rectus diastase og bækkenbund
Ved Elin Solheim 2020
Support your floor+ the center method for diastasis recovery
Ved the Center for Women’s Fitness (Carolyne Anthony) 2019
GLA:D ryg
Ved SDU 2019
Akupunktur
Ved IMS Gunn 2019
Dans med parkinson i ballroom fitness
Ved parkinsonforeningen 2018
Kinesio tape- del 1
Kinesiotaping association international 2015
Ved siden af mit arbejde på klinikken på Østbanegade er jeg desuden tilknyttet Cramers studie og Powerhouse hvor jeg varetager både individuel og holdtræning.